DOX:ANTROPOLOGI

Drømmer du om at fortælle spændende historier?

DOX:ANTROPOLOGI lærer du at mestre et kamera, så du kan tage det med på feltarbejde. Skab struktur i dit filmprojekt og kombinér filmsproget med fængende historier fra et stykke spændende virkelighed! Ansøg nu


Lær filmsproget med antropologien i højsæde

På vores intensive filmkursus for antropologer og antropologistuderende, vil du, i løbet af 3 uger, skabe 2 korte dokumentarfilm, hvor du vil opnå konkrete færdigheder i at tilrettelægge, filme og klippe dine film, samt at skabe en vedkommende, dramaturgisk velfungerende historie. For hvad gør man, når man har en idé eller møder et stykke spændende virkelighed? Hvordan kommer man i gang? Hvordan strukturerer man et filmprojekt? Og finder det filmiske sprog, som egner sig bedst? Det allersværeste er at fortælle den gode historie. De redskaber får du på DOX:ANTROPOLOGI.

Hvad opnår du på kurset?

  • Du styrker dine evner som visuel historiefortæller.

  • Du bliver klar til at arbejde med dokumentarfilm i dit antropologiske arbejde.

  • Du producerer konkrete film til dit portfolio/CV.

  • Du får udviklet dit eget, personlige filmsprog.

  • Du skaber dig et netværk af andre passionerede filmskabere.

  • Du lærer at klippe dine egne film i Adobe Premiere Pro.

  • Adgang til DOX:WORLD faciliteter 24 timer/døgnet.

Forudsætninger: Du er enten antropolog, eller studerende på antropologi og du har interesse for film og formidling med mod på at knokle for at lære dokumentarfilm-håndværket.
Underviser: Berit Madsen, Finn Mathiasen

Pris: 8.495 kr.

Vil du vide mere? Klik her for at downloade en PDF med yderligere informationer

Kommende kurser

Sommer 2024: d. 12-30 august 2024 (2 ledige pladser tilbage)

Da forløbet er meget intensivt, optager vi max.12 kursister på hvert hold.

Søger du informationer om kommende kurser, er du velkommen til at kontakte os.


Et intenst kursus med engagerede og kompetente undervisere og medkursister! Læringskurven er stejl, men man kommer derfra med nye værktøjer, og gåpåmod til at videreudvikle sine visuelle kompetencer.
— Catrine Kristensen, Antropolog

PRAKTISKE INFORMATIONER

Undervisning

Undervisningen finder sted i hverdagene mandag-fredag mellem kl. 9 og 15.30 (blanding af undervisning og selvstændigt arbejde). Som studerende får du din egen nøgle, og har dermed fuld adgang til DOX:WORLD og alle dets faciliteter 24 timer i døgnet.

Udstyr

Som studerende får du adgang til din personlige DOX:WORLD computer (Windows), som kan trække alle redigeringsprogrammer. Vi anbefaler at du arbejder med Adobe Premiere Pro, da undervisningen i redigering er tilrettelagt efter dette.

Kamera og lyd: Flere og flere studerende medbringer selv kamera, f.eks. et DSLR eller lignende. Det giver den klare fordel, at man kan bruge tiden på DOX:WORLD til at blive fortrolig med eget kamera. For studerende, hvor det ikke er muligt at tage kamera med, har vi et DSLR til deling.

Jobsøgende/dagpenge

Er du jobsøgende (dagpengemodtager/A-kasse eller Jobcenter), og har du spørgsmål ift. understøttelse kan du kontakte os her

DOX:WORLD er en privat filmskole, der ikke får tilskud af staten. Det er ikke muligt at søge SU.